Forside    Nyheder   Profil   Faciliteter   Trivsel    Starter   Staldliste   Priser   Kontakt   Sponsor


Profil

Anders Pedersen er født i 1983.  Han er en af dansk travsports yngste professionelle trænere. Anders har altid interesseret sig for travsport og  begyndte tidligt at hjælpe til i stalden hos Bent Ole Pedersen, Stutteri Bakkelygård. Som 16-årig tog han amatørlicens ved Ålborg væddeløbsbane og samme år vandt han sit første løb med sin egen Samantha Lee.

Anders og Samantha Lee får overrakt ærespræmier efter den første sejr.

Anders blev siden hen ansat hos træner Flemming Jensen. Efter 1½ år i hans stald fulgte et års ansættelse hos Kent Friborg. Anders har derudover været kortere tid  hos Niels H. Madsen og Bjarne Fyenbo, inden han 1. oktober 2005 startede op som selvstændig træner ved Ålborg væddeløbsbane.

Anders' første stjernetraver, var Forever Pride. En hest han selv opdrættede og førte frem. Forever Pride sejrede syv gange i kun ti starter  som fire-årig, inden hesten desværre måtte aflives efter en foldskade.

Anders og Forever Pride efter en sejr på Jysk Væddeløbsbane.

Senere har Anders blandt andet trænet fine heste som bl.a.:

Evictory Lund sejrer på Aalborg væddeløbsbanes 50-års jubilæumsdag.

Anders fungerer ligeledes som catchdriver. Han har blandt andet kørt mange penge ind med Giant Wave JJ, der startede i 0-klassen og udviklede sig til en toptraver. Dette understreges bl.a.  af bronze ved DM i 2004. 

Giant wave JJ varmes op forud for DM 2004.

Anders Pedersen har i sin karriere i travsporten to gange været nomineret ved Hestesportens galla. I 2003 var han nomineret i kategorien "Årets Komet" mens han i 2004 selv var nomineret i kategorien "Årets Profil" og Evictory Lund, der var årets oftest sejrende hest i Danmark var nomineret til at blive "Årets Travhest".

Anders Pedersen vandt i 2004 desuden Danmarksmesterskabet for jockyer og har med god succes deltaget i forskellige kuskematcher.